Ved akut livstruende sygdom: Ring 112. Efter kl. 16.00 ring til lægevagten på tel. 70 11 31 31

Læge Ina Veile er desværre sygemeldt. Pr. 01.01.2025 vil læge Sofie Markussen være vikar for Ina.

Spørgsmål til ydelsesbeskeder i min Min Læge App? Læs mere her

Henvisninger

Henvisninger til speciallæge

Disse henvisninger gælder til samtlige speciallæger i Danmark inden for det pågældende speciale.

Speciallægen skal have overenskomst med Sygesikringen, hvis behandlingen skal dækkes af Sygesikringen.

Du kan finde en oversigt over alle speciallæger og psykologer efter geografisk område samt deres ventetid. Læs mere her.

Henvisninger til psykolog og fysioterapeut

Alle kan rette henvendelse til psykolog og fysioterapeutuden lægehenvisning. Kun for at få tilskud til psykolog- eller fysioterapeut behandling, skal du henvises af din læge. Der er nogle bestemte kriterier som man skal opfylde. Du skal selv ringe og aftale en tid med psykolog eller fysioterapeut derefter. Nogle gange kan det være en fordel før psykologhenvisning, hvis du har udfyldt et spørgeskema inden du får en tid ved lægen eller sygeplejersken. Fortæl derfor i telefonen, hvis henvendelsen drejer sig om, at du psykisk har det skidt, så kan vi forberede det hele bedre.

Private forsikringsordninger

Selvom du har en sundhedsforsikring, (og dermed måske har nemmere adgang til undersøgelser og behandlinger) skal du muligvis fortsat henvises af din læge. Lægen vil vurdere, om henvisningen er nødvendig – på samme måde som for alle andre patienter.

Så en sundhedsforsikring er ikke det samme som fri adgang til undersøgelser og behandlinger – der skal fortsat være mening med det. På den måde undgår du også overdiagnostik og overbehandling, som i værste fald kan være farligt for dig. Hvis du ikke opfylder kriterierne for henvisning i det offentlige system, kan vi heller ikke gratis skrive henvisning til forsikringsordning. Det må dit forsikringsselskab selv klare, eller betale os for arbejdet gennem en sk ”forsikrings attest” eller vi opkræver dig direkte for vores arbejde. Opfylder du de offentlige kriterier, koster det naturligvis ikke noget.

Åbningstider

error: